UDTALELSER

Udtalelser:


"Jeg har arbejdet sammen med Thomas i adskillige sammenhænge og på store som mindre scener, hvor han har imponeret mig med sit unikke talent, sine mange facetter, sin selvstændighed, flid og sin dybt forankrede integritet og autencitet. Jeg vil til enhver tid meget gerne arbejde sammen md ham igen og vil gi ham mine varmeste anbefalinger.”


Iscenesætter Vibeke Wrede



Jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med Thomas på Lolland-falster krønniken ”Lykke og fremgang”. Thomas er en engageret, nærværende og generøs skuespiller med et alsidigt talent. Han er musikalsk, præcis og modig.


Iscenesætter Madeleine Røn Juul




“Thomas er en fantastisk skuespiller.

Åben, sjov og kreativ med et stort mod og kant.

Han er altid på udkig efter hvordan han kan fordybe og berige sin rolle.”



Filminstruktør Johan Melin



“Som en af de bærende skuespillere i “Dom over skrig”, har Thomas Knuth-Winterfeldt udvist stort talent og alsidighed. Han har med stor mental og faglig indsigt, ro og begejstring, formået at sætte sit helt eget aftryk på hver af de vidt forskellige roller han spillede. Thomas har været en formidabel skuespiller og kollega at arbejde med, en man kan stole 100 % på. Han har altid konstruktive løsningsmuligheder i ærmet.

Samarbejdet med Thomas Knuth-Winterfeldt har været meget inspirerende og yderst produktivt - kunstnerisk og menneskeligt. Han har været yderst engageret, pligtopfyldende og troværdig med en stor sans for humor.”


Iscenesætter Isabelle Reynaud




"Som dramatiker har jeg flere gange haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Thomas Knuth-Winterfeldt og kender ham som en åben, imødekommende og dygtig person; En skuespiller, der altid ønsker at bidrage med sit engagement og sin kunnen. Han er drevet af lysten til at udforske sine karakterer og møder udfordringer med et åbent sind og godt humør. Der er med andre ord gode grunde til, at jeg har valgt ham som spiller mere end én gang! Thomas rummer en alsidighed i sit spil, både når han skal agere hårdkogt chef eller sårbar søn - han lytter opmærksomt til sin instruktør og sætter sig ind i teksten på dennes præmisser. Det er en stor glæde at arbejde sammen med et sådant menneske - og jeg giver derfor Thomas Knuth-Winterfeldt mine aller varmeste anbefalinger".



Dramatiker Katrine Sekjær